Døre på mål

Det er nok ikke så mærkeligt, at vores klubhus i foldklubben her i byen efterhånden trænger til en kærlig hånd. Ganske vist var vi igennem en halvstor renovering for fire år siden, men dengang var det udelukkende baderummene og omklædningsrummene, der blev gjort noget ved. Vi fik blandt andet nye brusere med haner af den type, man trykker på, hvorefter vandet strømmer i et halvt minuts tid, så man skal trykke igen for at få mere vand. Det medførte en kraftig nedsættelse af vandforbruget og dermed også udgifter til opvarmning af vandet.

Men nu er vi gået i gang igen med at forny klubhuset, for der er nogle ting, der i alvorlig grad trænger til fornyelse. Huset er fra 1970’erne, så det er ganske vist forsynet med termoruder, men der er tale on stort set den allerældste type termoruder, som slet ikke har de isoleringsevne, man kan opnå nu om dage.

Derfor er vi gået på jagt efter nogle billige vinduer til huset, for ganske vist ønsker vi en god isoleringsevne, men vi går ikke så højt op i udseendet, så det må for den sags skyld gerne være vinduer med rammer af plastik, der jo også er dejligt vedligeholdelsesfrie.

Vi er også nødt til at få udskiftet begge husets yderdøre, som efterhånden er så frønnede i træværket, at en gang maling ikke kan redde dem. Vi har en yderdør ind til selve huset med omklædningsfaciliteterne, og så er der en anden yderdør til depotrummet, hvor vi opbevarer ting som net til målene og bolde.

Døren til depotrummet af bredere end en standarddør, så vi har haft vores lokale tømrermester, der heldigvis selv er ganske aktiv i klubben, til at tage mål til en yderdør til rummet, og han har lovet at forsøge at finde en ny dør så billigt som muligt.

Der er flere håndværksuddannede medlemmer i klubben, så vi klarer selv at få udført arbejdet med frivillig arbejdskraft. På den måde regner vi med at spare så meget, at vi også kan få råd til at udskifte husets to toiletter, som også er af den gammeldags type, hvor vandforbruget er alt for stort.

Vores tømrermester har lovet at lede efter gode priser på døre til toiletterne, for her er tale om standardmål, og der stilles selvfølgelig ikke specielle krav til den slags døre, så det skulle nok være muligt at finde dem til en fornuftig pris, mener han.

Forleden dag, da vi havde møde i vores lille byggeudvalg, fortalte tømrermesteren, at han med en af de leverandører, han oftest bruger, havde haft en god snak om priser på vinduer til huset, og han havde fået forhandlet priserne ned til et godt stykke under det, vi på forhånd havde regnet med. Det hænger sammen med, at producenten af vinduerne har et mindre restlager af vinduer, der passer præcist til de oprindelige vinduer, så de kan monteres uden større besvær.

Men disse vinduer har dog rammer af træ, så vi slipper altså ikke for jævnlig vedligeholdelse med en gang maling.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Share on LinkedInShare on Google+Share on FacebookTweet about this on Twitter
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*