Frækt møde eller var det en fest?

Det var noget af en fest, jeg var til i lørdags i festsalen på det fakultet, hvor jeg studerer. Det var den årlige forårsfest, som hvert år holdes kort tid før, de afsluttende eksamener begynder for de sidste års-studerende.

Som tidligere år var festen i lørdags arrangeret som en temafest, hvor det forventedes, at deltagere mødte udklædte, så udklædningen passede med festens tema. Arrangørerne havde i år valgt et lettere vovet tema i form af dansepiger og deres beundrere.

Det havde virkelig fået fantasien frem i langt de fleste af festens deltagere. Pigerne havde tilsyneladende taget temaet til sig med kyshånd, så der var masser af frække kostumer at kigge på for os mænd. De fleste af os havde klædt os ud i en smoking eller endda et kjolesæt for at vise os frem som velhavende levemænd, der var gået i byen for at feste igennem.

En gruppe af pigerne, som jeg godt vidste også til daglig er meget tætte veninder, havde valgt ens kostumer, så de fremstod som et kor af dansepiger. Og jeg må siger, at de havde gjort virkeligt meget ud af deres påklædning, så de mindede mig lidt om en gang, jeg var i Paris og tilbragte en aften på den berømte Crazy Horse Saloon, hvor dansepigerne i så godt som ingen påklædning også er temmelig ens at se på.

De seks piger i den gruppe var sandt at sige langt fra så ens som pigerne i den parisiske kabaret, for dernede er pigerne udvalgt efter højde og drøjde, så de er meget ens at se på. Selv deres bryster, som de gerne stiller til skue, er af samme størrelse og form.

Sådan var det ikke med ”vores” seks piger, for de er temmelig forskellige i både højde og drøjde, selv om ingen af dem nu er direkte overvægtige. Men de havde sørget for at være så ens som muligt ved blandt andet at iføre sig ens parykker med langt, lyst hår.

Også deres påklædning, som alt andet lige var noget mere tækkelig end deres forbilleder i Paris, var helt ens. De var klædt i corsager i en højrød farve, ligesom de havde helt ens sko med meget høje stilethæle på.

Det er ikke for meget sagt, at de seks piger tiltrak sig stor opmærksomhed fra os mænd, så det var ikke så få sultne blikke, der i aftenens løb blev sendt i deres retning, og det var bestemt også populært at byde dem på forskellige drinks.

Nu er vi jo som studerende ikke ligefrem velbeslåede, men heldigvis var baren ved festen jo en privat foranstaltning, så der ikke skulle tjenes penge på salget af drinks. Derfor var der stort set tale om den rene kostpris, når man skulle købe en drink, så selv med en SU som indtægtsgrundlaget var det overkommeligt at more sig til festen.

Udover de seks piger i den gruppe var der mange andre fantasifulde udklædninger, hvoraf mange også hørte hjemme i den mere vovede kategori, så det blev en virkelig god fest.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Share on LinkedInShare on Google+Share on FacebookTweet about this on Twitter
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*