Lige udenfor den hundeskov, hvor jeg så godt som hver dag lufter min sorte Labrador, Miko, er der en behageligt stor parkeringsplads, hvor man kan efterlade sin bil, mens man går tur med hunden i den indhegnede del af skoven, der fungerer som hundeskov.
Men det er nu langtfra kun hundeluftere, der benytter den parkeringsplads, for derfra udgår også en række forskellige ruter, der er beregnet for cyklister. De fleste af dem kører på mountainbikes, fordi der er nogle efter sigende meget udfordrende ruter i det store skovområde deromkring.
Derfor blev jeg overrasket en dag, da jeg fik øje på en bil med to deciderede racercykler på et stativ på bilens anhængertræk. Jeg havde lidt svært ved at forestille mig, at man kan køre på racercykel i det terræn, skoven byder på. Men jeg fik hurtigt svar på mit spørgsmål, da den ene af cykelrytterne fortalte mig, at de var nogle stykker, der ofte bruger den nedlagte jernbane, som nu er en asfalteret cykel- og gangsti, til lidt træning.
Ja, det er jo ikke ligefrem en bjergetape, I så kan træne på, bemærkede jeg, for der er jo ikke ret stejle bakker på sådan en nedlagt jernbane. Jeg fik så at vide, at de brugte stien til nogle helt specifikke øvelser, hvor de netop skulle have fladt terræn og så måle deres puls og den slags.
Så blev jeg så klog og gik hen mod indgangen til hundeskoven, mens de to cykelryttere fik læsset deres cykler af bilen for at træne på jernbanestien.
Da jeg efter de sædvanlige cirka tre kvarters frisk luft til mig selv og masser af motion til Miko kom tilbage til bilen med hunden i snor, var der lige kommet to biler med nogle af de mountainbike-rytter, som jeg ofte har mødt. De stod og snakkede sammen om et eller andet konkret emne bagved den ene bil, de pegede og så meget interesserede ud i et eller andet, så jeg troede først, at der nok var en af dem, der havde fået en ny cykel, som nu skulle vises frem for træningskammeraterne.
Men da jeg nåede hen til dem for at hilde på, kunne jeg forstå, at det slet ikke handlede om en ny cykel. Det var derimod en helt ny type holder til cykler af den type, man spænder på en bils anhængertræk, og bilens ejer viste nu stolt sin nye investering frem.
Ikke bare kan den her holde have hele fire cykler på stativet, men den er også meget nemmere og hurtigere at montere og tage af igen, end det stativ jeg havde tidligere, fortalte han. Jeg kunne godt se, at det var en smart indretning, som også var forsynet med en plade, hvorpå han kunne montere den ekstra nummerplade, som jo er nødvendig, når de påmonterede cykler dækker for udsynet til bilens faste nummerplade.
For mit eget vedkommende er cykelsporten ikke specielt interessant, men det er nu altid morsomt at se sådan nogle tekniske indretninger, som kan gøre livet lidt lettere for dem, der bruger dem.
Med alle de folk som efterhånden er centreret i de større byer, er det dejligt, at der er områder, hvor man kan komme ud med sin hund og hvor den kan få lov at løbe frit omkring. Selv har jeg ikke haft cykel i mange år. Men sidste sommer tog jeg mig sammen og fik købt en. Og det gik faktisk også ganske godt med at få den brugt 🙂