En af mine kolleger, Niels, er normalt ikke den, der føler sig usikker i forhold til en ny opgave, han skal løse, så derfor blev jeg lidt overrasket over det, da han i går i frokostpausen pludselig gav udtryk for, at han faktisk ikke havde nogen anelse om, hvordan man griber sagen an, hvis man skal have arrangeret en begravelse. Heldigvis er det nemt at få hjælp til en begravelse.
Vi andre vidste godt, at Niels’ far var alvorligt syg og formentlig ikke ville leve ret meget længere, og nu fortalte Niels, at hans far var blevet flyttet på et hospice, og at man regnede med, at han højst havde nogle ganske få uger tilbage.
Niels havde for længst vænnet sig til tanken om, at hans far skulle dø, så det havde han ikke de store følelsesmæssige problemer med, påstod han i hvert fald selv, og da hans far er over de 80 år, er det jo heller ikke noget chok, at han nærmer sig livets afslutning.
Men Niels havde åbenbart problemer med at finde ud af, hvad han skulle gøre, når hans far døde, men vi var da et par stykker ved bordet, der kunne berolige ham, fordi vi selv har prøvet at være i den situation tidligere.
Du skal bare have fat i en bedemand, sagde jeg til Niels, for så tager han sig af stort set det hele. Det eneste, du selv skal tage stilling til sammen med resten af familien, er, om I vil holde en privat mindehøjtidelighed efter ceremonien i kirken og på kirkegården, for det er der jo mange familier, der vælger i forbindelse med begravelser. Alternativet til en begravelse er en bisættelse – læs mere her.
Alle de øvrige, praktiske ting kan du bare overlade til bedemanden, og der er faktisk ikke ret mange beslutninger, du selv skal tage på familiens vegne, beroligede jeg ham. Selvfølgelig skal der træffes beslutning om en kiste og den slags, men der får man i enhver ordentlig begravelsesforretning et udvalg at vælge mellem, så du kan bare træffe beslutning ud fra, hvor mange penge, familien ønsket at bruge på en kiste. Men hvordan foregår en begravelse?
Niels fortalte så i øvrigt, at han far udtrykkeligt havde bedt om, at der ikke blev inviteret til kaffebord eller andet efter begravelsen, for han havde altid selv syntes, at det var nogle forstemmende oplevelser at være med til, så det ville han forskåne sin familie og venner for.
Men hvad med sådan noget som dødsannoncer, spurgte Niels, dem skal man vel selv sørge for at få indrykket i de relevante aviser. Også her kunne vi andre berolige Niels, for den slags er med blandt de praktiske detaljer, som enhver bedemand tilbyder at tage sig af, så man skal bare vælge teksten til sådan en annonce, og den har bedemanden garanteret også nogle forslag til.
En sidste ting, som Niels åbenbart havde det lidt svært med, var, om det ikke ville virke upassende at kontakte en bedemand allerede nu, før hans far var død, for han ville gerne have aftalerne på plads i god tid. På det punkt var vi andre enige: Jo, det ville bestemt være upassende.
