Ambitiøs var ikke ligefrem det første ord, der faldt mig ind, da vores søn Martin for nogle år siden var færdig med gymnasiet og skulle videre i sit liv. Jeg tror faktisk, at han på det tidspunkt var blevet led og ked af at læse og modtage undervisning, og det var efter min bedste overbevisning den egentlige årsag til, at han valgte en uddannelse indenfor handel og kontor, hvilket i både hans mors og mine øjne nok var at satse lidt lavere, end vi havde forestillet os.
Han gennemførte sin uddannelse og var blevet temmelig velanskrevet i det firma, hvor han udstod sin elevtid, så han blev tilbudt et fast job i virksomhedens økonomiafdeling. Det tilbud valgte han at tage imod, men der gik faktisk ikke ret mange måneder, før det gik op for ham, at hvis han bare fortsatte i det job, var udsigterne for fremtiden sådan, at han bare skulle sidde og lave det samme trivielle kontorarbejde dag ud og dag ind.
Så Martin begyndte at flirte med tanken om måske at tage noget mere uddannelse som en overbygning på den kontoruddannelse, han allerede havde på CV’et. Og en dag, da han var på besøg hos os, fortalte han, at han havde aftalt med sin arbejdsgiver, at han skulle starte på en MBA uddannelse med forskellige krav til foråret.
Han fortalte, at uddannelsen skal gennemføres på deltid sideløbende med hans daglige arbejde, og hans arbejdsgiver har stillet ham i udsigt, at der venter et job med mere ansvar og derfor også lidt bedre løn, når han har gennemført sin MBA.
Jeg vidste ikke helt præcis, hvad den uddannelse handler om, men Martin kunne så fortælle, at det i høj grad drejer sig om ledelse og lederudvikling, og det er netop sådan noget, Martin efterspørger, for han satser i første omgang på et arbejde, hvor han er en slags mellemleder og har nogle medarbejdere, som han skal lede.
Martin har sit blik stift rettet mod en bestemt kollega, som når pensionsalderen om godt og vel to år. Hans job vil Martin mægtig gerne overtage, da det netop indebærer personaleledelse og tilrettelægning af arbejdet for andre.
Både min kone og jeg er glade på Martins vegne, for vi er bestemt overbevist om, at han har potentiale til et lederjob på et eller andet plan, så vi håber da også, at han vil fortsætte med at dygtiggøre sig også efter MBA uddannelsen. For ham tror vi, det kan være oplagt at supplere med en eller anden form for coaching uddannelse, for vi har i mange situationer oplevet, at han har en medfødt evne til at vejlede andre.
Vi kan mærke på Martin, at han ser meget frem til at bygge videre på sin uddannelse, og han har fuld opbakning fra sin søde kæreste, som han flyttede sammen med for et halvt års tid siden. Hun har for nylig gennemført et kortere kursus i projektledelse, så hun ved, at det også kræver noget på hjemmefronten, når en del af fritiden skal ofres på noget mere uddannelse.
