I en verden, hvor vi efterhånden er vænnet til, at en eller anden form for computerstyret maskine kan gøre stort set hvad som helst for os, er det ikke usandsynligt, at det kan have en fordummende effekt på gennemsnitsmennesket. Hverdagens mange udfordringer kan typisk løses ved den smartphone, som man render rundt med, hvor man har konstant adgang til internettet, og dermed de fleste svar som denne verden kan tilbyde, lige ved hånden.
Vi får mere og mere serveret
De intellektuelle udfordringer bliver færre og færre eftersom vi bliver klogere og klogere. Dette lyder måske lidt bizart, men hvis man tænker over, at et mindretal bliver rigtig kloge og udvikler maskiner, så andre ikke behøver at tænke, vil det i sidste ende efterlade alt for mange mennesker, der ved alt for lidt.
Hjernen har brug for at arbejde
Hjernen har brug for at arbejde og blive udfordret på daglig basis, især når man er i de første år af sit liv og skal lære at begå sig i denne verden. Puslespil er god hjernegymnastik, og det glemmer mange i deres stressede dagligdag. Et godt puslespil kan udfordre selv de bedste og kan sætte hjernen på arbejde. Det kan godt være, at det ikke er de dybe filosofiske spørgsmål, som der bliver bearbejdet, men ikke desto mindre sætter det hjerne på en sund øvelse, hvor det handler om at finde den kreative løsning.
Puslespil er godt for både børn og voksne
For små børn er puslespil rigtig gode at have, da de giver barnet noget at taget fat i og sætte det på et rigtigt sted. Det er en fundamental indlæringsproces, som er vigtigt i de tidlige år, så barnet kan udvikle sig, som man ønsker det. Dette er også grunden til at mange børnehaver stadigvæk har rigtig mange puslespil, og at det hele ikke er erstattet af Ipads og computere. Følelsen af at have færdiggjort et puslespil vil altid være tilfredsstillende lige gyldigt, hvilket intellekt, som man har liggende i bagagen. Det ses da også typisk at barnet løser et puslespil, som det allerede har løst. Det kan man se en søgen på denne følelse på de helt små stadier.
Hvis vi vender tilbage til de voksne, så har de store 3D puslespil givet en ny udfordrende dimension til området. Pludselig er det ikke bare et billede, som man bygger. I stedet er det en figur, som man kan vise frem til omverdenen og have den stående i vindueskarmen, som bevis på succes. Det kan være en længere proces, men det er også noget, hvor både forældre og børn kan samarbejdes om, hvilket altid vil være det essentielle element indenfor alle slags brætspil og puslespil. De store puslespil kan tilnærmelsesvis sammenlignes med modelbyggeri, eftersom det er den boldgade som udviklingen efterhånden har bevæget sig ned ad. Og når man så er færdig, kan man fejre, hvordan man som familie har udført opgaven succesfuldt, og samtidigt fået tilbragt en masse kvalitetstid sammen med barnet. Det er jo også det, som det i den sidste ende handler om, og man ønsker at udnytte denne tid så meget, som man kan mens barnet stadig bor hjemme.
