Dengang jeg var ung… Nej – nu skal du ikke brække dig i forventning om en eller anden moralsk opbyggelig historie om bedre opførsel. Slet ikke 🙂 Det her handler om diskoteker dengang, da vi gik i popstøvler, havde langt hår og internettet end ikke eksisterede. Saturday Night Fever tiden så at sige 🙂
Røgmaskiner
Dengang handlede det om at benytte (og udnytte) alskens tekniske effekter, der jo bestemt ikke var på det stade, hvor de er i dag. At kunne udsende røg på et dansegulv var temmelig avanceret, og det var noget, der i den grad fik folk til at give den gas.
Man brugte faktisk ofte tøris dengang – placeret i sindrige indretninger, der nogle gange virkede og andre gange ikke.
Nu om dage er en røgmaskine baseret på en flydende, nem og absolut uskadelig substans, og selve røgmaskinen er lille, let at betjene og billig (under 300 kroner!):
Lad os bare være ærlige og sige, at der er altså noget ret sejt over sådan en omgang røgslør ud over dansegulvet stadigvæk den dag i dag 😉
Mixere – da DJ fik magt
En mixer – eller mixerpult – gør basalt set det, at den kan blande to eller flere lydkilder. Og det var, hvad datidens DJ’s gjorde i stor stil. På diskotekerne lod de den ene melodi fade lidt ud, mens den anden fadede ind, så der blev spillet non-stop. Og det var dælme smart.
Senere blev de mere moderne DJ’s mere avancerede, og de begyndte at mikse brudstykker af andre melodier ind i en melodi. Det kunne være trommer, jingles eller andet. Og jublen ville ingen ende tage – diskotekstgæsterne kunne jo nu høre musik, de ikke kunne købe nogen steder.
Det fandt de smarteste DJ’s ud af, at der kunne vær epenge i, og flere af dem begyndte at optage deres kreationer i lydstudier. Og det solgte! Meget endda!
I dag er mixerne udviklet helt enormt, og mange af dem er forsynede med harddisk optagere, så der kan gemmes et væld af effekter på dem. Og nogle har sindssygt mange kanaler, der kan mixe indholdet fra op til 20 lydkilder på én gang.
Jo – der er sandelig sket noget, siden mixerne holdt deres indtog på dansestederen i 70’erne. Og i dag er de billige ligesom det meste anden elektronik. Faktisk helt ned til under 500 kroner for en mixer i virkelig god kvalitet.
Happy mixing and dancing 🙂